Hann Frmann fr engjar

 

 

Hann Frmann fr engjar, einn fagran sumardag,

og var ar furu lengi, hrra, hrra, hrra.

Hann tndi lka rsir, hann tndi lka ber

hann tndi lka liljur safni handa r.

Hann Frmann hann breiir t armana sna

og biur a dansa vi krustu sna.

H-falla, didd-ralla, h-falla, didd ralla.

Og sji hve fjrugt au fara af sta,

og sji hve fjrugt au fara af sta.

 

Brnin dansa rttslis hring, einn er inni hringnum og leikur Frmann. egar kemur a 5. lnu gengur Frmann a eim sem

hann vil dansa vi og breiir t armana mti honum. Brnin hringnum stoppa, lyfta upp hndum en leiast fram og taka n eitt skref til vinstri og anna til hgri, alltaf til skiptis. Eins geta au bara stai kyrr en vingsa hndunum takt vi lagi.

Og sji hve fjrgt: Frmann og fr dansa en krakkarnir ganga fram hring.