á

LÝfssko­unarfÚl÷g eru nokkur starfandi hÚr ß landi og lßta sum nokku­ a­ sÚr kve­a ß opinberum vettvangi ß me­an ÷nnur lßta sem minnst fyrir sÚr fara og vinna med leynd a­ verkefnum sÝnum. Hvernig greina ß lÝfssko­unarfÚl÷g frß tr˙fÚl÷gum, gˇ­ger­a- e­a mannrŠktarfÚl÷gum er sjßlfsagt umdeilanlegt, en skilgreina mß lÝfssko­unarfÚl÷g sem fÚl÷g sem ekki skilgreina sig sem tr˙fÚl÷g en starfa undir hugsjˇna- e­a tr˙arlegum einkunnaror­um (mottˇum).

Si­mennt - fÚlag si­rŠnna h˙manista ß ═slandi, var stofna­ 1990. FÚlagi­ er mßlsvari mann˙­arstefnu (h˙manisma) og frjßlsrar hugsunar, ˇhß­ tr˙arsetningum, og stendur fyrir borgaralegum ath÷fnum.

Frß 1988 hefur Si­mennt haldi­ undirb˙ningsnßmskei­ og sÚ­ um borgaralegar fermingar ßrlega. Ůegar ■etta er skrifa­ (sept. 2009) hafa um 1224 ungmenni fermst borgaralega og um 16.720 manns veri­ vi­staddir athafnirnar. Sjß nßnar hÚr.

Si­mennt lÝtur svo ß a­ tr˙frelsi teljist til almennra lř­rÚttinda. Ůa­ skuli nß til allra og ■a­ megi hvorki afnema nÚ sker­a undir neinum kringumstŠ­um. FÚlagi­ krefst ■vÝ a­skilna­ar rÝkis og kirkju og berst fyrir breytingum ß lagaßkvŠ­um sem mismuna ■eim er standa utan tr˙fÚlaga.

FrÝm˙rarareglan ß ═slandi, var stofnu­ ■ann 23. j˙lÝ ßri­ 1951en fyrsta frÝm˙rarast˙kan var stofnu­ hÚr ß landi 6. jan˙ar 1919; ■a­ var St. Jˇh.st˙kan Edda, innan Den Danske Frimurerorden, og starfa­i undir hennar vernd allt ■ar til formleg og sjßlfstŠ­ regla var stofnu­.

FrÝm˙rarareglan ß ═slandi er engum ÷­rum valdh÷fum hß­ en l÷glegum yfirv÷ldum ═slands.

Leyndin sem yfir fundarsi­unum hvÝlir mß segja a­ helgist fyrst og fremst af ■vÝ a­ ef ■eir vŠru ÷llum kunnir myndu fundir missa marks a­ verulegu leyti. HÚr ß landi er starfa­ eftir hinu svokalla­a sŠnska kerfi en grundvallaratri­i Ý ■vÝ er a­ innsŠkjandi Ý regluna jßti kristna tr˙.

Oddfellow reglan ß ═slandi og Ý Danm÷rku Sumari­ 1894 fer­a­ist hÚr um land danskur lŠknir Edvard Ehlers a­ nafni, sÝ­ar prˇfessor og yfirlŠknir vi­ KaupmannahafnarspÝtala, til a­ kynna sÚr hvernig hßtta­ vŠri holdsveiki hÚr ß landi, me­fer­ vi­ henni og ■ß jafnframt a­ leggja ß rß­ um ■a­ hvernig ˙tbrei­slu veikinnar yr­i st÷­vu­. Hann kom svo aftur hinga­ til lands Ý s÷mu erindagj÷r­um sumari­ eftir. Ehlers lŠknir var fÚlagi Ý d÷nsku Oddfellowreglunni og mun ■a­ hafa veri­ fyrir ßhrif hans a­ danskir Oddfellowar hˇfust handa undir dyggri forystu mannvinarins Petrusar Beyer a­ safna fÚ til byggingar holdsveikraspÝtala ß ═slandi.

┴ mi­ju ßri 1897 var ■essi fjßrs÷fnun svo vel ß veg komin a­ au­sřnt ■ˇtti a­ fjßrskortur mundi eigi hamla byggingu spÝtalans. Sendu danskir Oddfellowar ■ß tvo erindreka hinga­ til lands, velnefndan Petrus Beyer og Thurin h˙sameistara til a­ velja spÝtalanum sta­ og undirb˙a framkvŠmdir. Allir samningar milli ■eirra og Al■ingis, landsstjˇrnarinnar og bŠjarstjˇrnar ReykjavÝkur gengu a­ vonum mj÷g grei­lega.

Lions hreyfingin

Lionskl˙bbarnir eru samt÷k, sem eru ˇhß­ stjˇrnmßlaflokkum og tr˙mßlafÚl÷gum, en inna af hendi řmiss konar ■jˇnustu ß svi­i lÝknar- og mann˙­armßla. Ůeir eru skipa­ir athafnas÷mu og fÚlagssinnu­u fˇlki.

Tilgangur Lionskl˙bbanna er annar og meiri en a­ efla fÚlagsanda og heilbrigt fÚlagslÝf fÚlaganna, ■ˇtt ■a­ sÚ Ý sjßlfu sÚr mikilvŠgt atri­i. Hann er a­ fylgjast me­ ■÷rfum samfÚlagsins og finna lei­ir til a­ fullnŠgja ■eim, anna­ hvort me­ eigin ßtaki e­a Ý samvinnu vi­ a­ra a­ila, og er sÚrst÷k ßhersla l÷g­ ß lÝknar-, mann˙­ar- og menningarmßl. Lionskl˙bbar eru ■vÝ heppilegur og ßhrifarÝkur vettvangur fyrir fˇlk sem vill Ý sameiningu vinna a­ ßkve­num mßlefnum.

Kiwanis

Kiwanis er al■jˇ­leg ■jˇnustuhreyfing manna og kvenna, sem hafa ßhuga ß a­ taka virkan ■ßtt Ý a­ bŠta samfÚlagi­, og lßta gott af sÚr lei­a. ═ samstarfi fß ■essir a­ilar ßorka­ ■vÝ sem einstaklingar geta ekki einir. Frjßlst samstarf gerir ■eim kleift a­ vinna a­ al■jˇ­legum verkefnum innan hinnar al■jˇ­legu hreyfingar.

Ůeir vinna einnig a­ umbˇtum ß landsvÝsu. Ekki sÝst vinna ■eir a­ mann˙­ar og framfaramßlum sem horfa til heilla fyrir bŠjarfÚlag ■eirra, sem opinberir a­ilar anna­ hvort vilja ekki e­a geta ekki sinnt. Ůannig ver­a ■eir lei­andi a­ilar Ý sÝnu bygg­arlagi.

Gˇ­templarareglan ß ═slandi

IOGT ß ═slandi eru bindindissamt÷k innan al■jˇ­asamtaka IOGT .

Sameiginlegt markmi­ IOGT-deilda er a­ stu­la a­ hamingjurÝkara, frjßlsara og innihaldsrÝkara lÝfi.

Andatr˙ e­a spÝritismi er starfandi af krafti og spurning hvort skilgreina eigi sem tr˙ e­a lÝfssko­un.

SßlarrannsˇknarfÚlag ═slands

═ 2.grein laga SRF═, segir: Tilgangur fÚlagsins er a­ efla ßhuga og vir­ingu almennings ß andlegum mßlum, stu­la a­ mann- og hugrŠkt og standa a­ almennri frŠ­slu um andleg mßl, me­ ßherslu ß kynningu ß sßlarrannsˇknum n˙tÝmans.

LÝfspekifÚlagi­

"LÝfspekifÚlagi­ bo­ar engar kenningar en hvetur til hugsana- og sko­anafrelsis. ŮvÝ eru ■Šr hugmyndir sem hÚr koma fram ekki ß ßbyrg­ fÚlagsins e­a bindandi fyrir fÚlagsmenn, en settar fram til a­ hvetja til umrŠ­u og st˙dÝu um sjßlfsrŠkt og andlega i­kun."

DruÝdar

Nokkrir ═slendingar eru me­limir Ý ■eim fÚlagsskap sem DruÝdar kallast en a­allega starfa Ý Noregi. Ůeir hafa ■a­ sem markmi­ a­ vinna a­ andlegurm ■roska mannsins me­ ■vÝ a­ stunda rÚttlŠti, ÷rlŠti og brˇ­urkŠrleik.

Dr˙Ýdar k÷llu­ust prestarnir Ý keltÝskri tr˙ til forna. En Dr˙Ýdar voru anna­ og meira en prestar. Ůeir voru ß sama tÝma skßld, vÝsindamenn, lŠknar og margt fleira. Dr˙Ýdarnir voru gjarnan rß­gjafar konungsins s÷kum ■ess hve fj÷lkunnugir og vitrir ■eir voru.

| Fyrri | NŠsta |

VefsÝ­a ■essi var fyrst birt Ý jan˙ar 2003 - truryni@live.com